Om mig

EN KNIVSKARP KVINDERØST

JydskeVestkysten, 03.08.2014, Sektion: Magasinet Side 2, af Poul-Erik Thomsen.


Både fars og mors pige: Marie Krarup er gået i sin fars fodspor ind på Christiansborg som medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, og hun viderefører hans islam-synspunkter, som betegnes som både sorte og onde, men hun og hendes tre søstre er i høj grad formet af en mor, der læste højt i præstegården i Seem, hvor der aldrig var et Anders And-blad. INTERVIEW

Det var en vidtskingrende, En knivskarp Qvinderøst, Som kom fra et Haabløst, Forpiint, fortvivlet Bryst; Som steeg den op fra Dybet, Fra den flammende Dal, Hvor sjælen sig krymper I den evige Qval.
ET VERSEDIGT af forfatteren Christian Winther med titlen " Hjortens Flugt", udgivet første gang i 1855.
Godt og vel 100 år senere var det en af de bøger, Elisabeth Krarup tog frem i præsteboligen i Seem ved Ribe og læste højt for sine døtre. Til deres store fascination.
Da østjyden Søren Krarup kom til det sydvestjyske i 1965 som nyuddannet præst, havde han ud over sin Elisabeth deres førstefødte datter, Agnete, med, og præstefruen var gravid igen. Syv år senere var manden kommet i undertal i præsteboligen, hvor Agnete havde fået søstrene Marie, Inger og Katrine.
Søren Krarup, der udadtil kunne virke myndig og streng med kraftfulde udladninger, var hjemme den bløde mand, der befandt sig godt i selskab med en kone og fire døtre.
Han indførte den tradition, at der altid skulle serveres haresteg til en børnefødselsdag i præstegården - harer, som han selv skød. Men Elisebeth ville ikke røre ved dyret, så sognepræsten måtte også selv tilberede måltidet ude i køkkenet.
Marie var som lille en rigtig hestepige.
Hendes far fik fat i en gammel jernbanevogn og indrettede to hestebokse i den. Uden at hverken han eller hans kone nogen sinde fik den fjerneste anelse om heste.
Marie Krarup kan få kuldegysninger, når hun tænker tilbage på tiden med heste.
- Jeg fik lov til alt, og de var slet ikke klar over, hvor farligt det kan være at sidde på en hest og omgås den.
I køkkenet hang der billeder af hele kongerækken. Hvis hun eller en af hendes søskende pegede på ét af billederne, kunne Elisabeth Krarup fortælle en spændende historie om kongen.
På mange måder var det hende, der i de år formede den Marie Krarup, der senere bliver medlem af Folketinget.
Og hun og hendes søstre var videbegærlige lyttere, når deres mor læste op fra historiske bøger, og " Hjortens Flugt" gjorde et uudsletteligt indtryk på pigerne.
MARIE OPLEVEDE DET på den måde, at familien var anderledes i et landsbysamfund, der var præget af datidens landbrugsbedrifter.
- Vi var præstens børn, og vi lærte, at vi skulle opføre os ordentligt. Vi læste nok flere bøger end så mange andre, og det var først mange år senere, at jeg opdagede, hvad tegneserier er - og der var aldrig Anders And-blade i mit barndomshjem! Et hjem, der dog fik et fjernsyn - uden at det ændrede ret meget på den daglige livsrytme i præstefamilien.
Som om det slet ikke passede ind i det krarupske univers.
- Det var meget sjældent, at der blev tændt for fjernsynet - og når det endelig skete, var det for os som at gå i biografen.
Marie voksede op i en tid, da læreren boede tæt ved skolen, og da præsten var en institution i sit sogn. Det kom ikke mindst til at gælde for Søren Krarup, der blev i Seem i 40 år, og som flere gange - ofte med kontroversielle synspunkter - fik landsbyen Seem på danmarkskortet.
I modsætning til sine tre søstre kom Marie aldrig helt ind i fællesskabet i de første skoleår.
- Det var noget med, at jeg foretrak at holde mig lidt for mig selv. Måske var jeg bare anderledes.
Hele familien var som regel samlet i kirke om søndagen.
- Det var for os børn helt naturligt.
I præstegården kom Marie tæt på liv og død.
- Der blev talt om barnedåb og om begravelser. Sådan er livet. Folk bliver født, folk dør. Måske har jeg nok et lidt mere afklaret forhold til livets gang, og det er noget, jeg har med fra min barndom.
Hun forlod den lille skole i Seem for at fortsætte på Skærbæk Realskole.
Det var i den periode, en teenager gjorde oprør.
- Det står mig ikke klart, hvad jeg i grunden gjorde oprør mod. Men det var noget med, at jeg gik i aflagt militærtøj eller noget, jeg ofte selv havde strikket. Jeg begyndte at ryge pibe i smug, og nogle troede, at jeg røg hash. Det var en periode, da jeg var virkelig hæslig at se på! Forældrene havde kun et mildt skuldertræk til overs for datterens oprør og så det nok mest af alt som et underholdende element.
DA MARIE KRARUP KOMpå gymnasiet i Ribe, havde hun et indgående kendskab til danmarkshistorien fra moderens højtløsninger med sig. Det var der, hun begyndte at blive politisk bevidst. Ikke sådan noget med skatteprocenter og andre detaljer - det var de helt store linjer.
- Den kolde krig optog mig meget. I mit hjem læste vi meget, og vi talte meget, og det blev min baggrund.
Fra en tue i Seem havde Marie Krarup fået øje på supermagten Sovjetunionen - men ikke fordi hun som så mange andre i den alder og på den tid flirtede med kommunismen.
- Tværtimod: Jeg var antikommunist, og på gymnasiet i Ribe var jeg med i den gruppe, der gik imod tvunget medlemsskab af en elevorganisation, der dengang var socialistisk.
Når Marie Karup alligevel valgte russisk på gymnasiet, skyldes det ikke mindst, at endnu en forfatter havde gjort et stort indtryk på hende, og hun blev stærkt optaget af Aleksandr Solzjenitsyn, der på verdensplan slog igennem med værket " Gulag Øhavet".
- Lige så meget, jeg hadede kommunismen, lige så meget beundrede jeg den russiske kultur. Der var tale om en form for overlevelseskultur med en enestående mildhed og venlighed blandt de forfattere, komponister og andre kunstnere, der ofte måtte virke under et åg af trusler og vold.
MARIE KRARUP FORLOD barndomshjemmet i Seem i 1984. Syv år senere var der en begivenhed, der førte hende tilbage til landsbyen og MARIE op ad kirkegulvet, hvor hendes far viede hende til den mand, hun skule få to børn med.
Hun blev også reserveofficer med speciale i russisk, og på den måde fik hun den kolde krig endnu tættere ind på livet.
- Som en del af det danske forsvar var jeg med til at bekæmpe kommunismen, og det havde jeg det godt med.
To af hendes søstre har fulgt familietraditionen og er blevet præster.
Marie Krarup blev gymnasielærer - en populær en af slagsen. Samtidig kunne hun følge med i debatter, der ofte havde hendes far i brændpunktet.
Han havde først fulgt et kald og var blevet præst. Nu var det et andet kald, der trak ham ind i politik, og Søren Krarup blev medlem af Folketinget og var en af de skarpeste tunger i Dansk Folkeparti.
- Jeg fulgte selvfølgelig med i de mange debatter, min far var en del af.
Det var spændende, men jeg brød mig ikke om, at han blev betegnet som en sort, ond mand.
Muhammed-krisen fik Marie Krarup til også at gå aktivt ind i politik.
- Jeg er en ægte konservativ, og det har jeg altid været. Det er De Konservative ikke længere. Men det var stadig de store linjer i politik, der interesserede mig mest.
FØRST I 2010 meldte Marie Krarup sig ind i Dansk Folkeparti.
- Jeg måtte erkende, at hvis jeg ville gøre en forskel, var jeg nødt til at være med derinde, hvor de vigtigste beslutninger bliver taget. Jeg havde stemt på partier, der gik ind for et stærkt dansk forsvar, men jeg opdagede nu, at de svigtede, når det gjaldt udlændingepolitikken. Derfor var Dansk Folkeparti det rigtige sted for mig.
På den måde fulgte hun i sin fars fodspor.
- Det gjorde jeg i hvert fald på den måde, at jeg afløste ham i Folketinget, men selvfølgelig har han også påvirket mange af de synspunkter, jeg har i dag.
På den måde er hun blevet en knivskarp kvinderøst i den politiske debat.
- For mig at se er islam et uundgåeligt kultursammenstød i den kristne del af verden, og islam er en trussel, som vi ikke bare kan lukke øjnene for. Hvis vi ikke passer på, bliver det islamister, der udløser den næste krig i Europa.
Hun har heller ikke glemt sin fortid i det danske forsvar.
-Derfor går jeg ind for, at Danmark køber nye kampfly til Skrydstrup, og efter det, der er sket i Ukraine, tror jeg, at flere nu er enige med mig.
Både tiden som elev og som lærer i gymnasiet hænger også ved.
- Som jeg ser det, har tværfagligheden taget overhånd, og det går ud over den faglige kvalitet i de enkelte fag. Derfor arbejder jeg for en gymnasiereform, der skal styrke undervisningen meget mere målrettet.
MARIE KRARUP HAR for længst besluttet sig for, at hun - når den tid engang kommer - skal stedes til hvile på kirkegården i Seem. Dog: Ret til ændring forbeholdes.
Hun blev skilt fra sin første mand.
For hendes far og præst var det forkert.
Det var ulykkeligt. Men Søren Krarup erkendte også, at det nu engang er, hvad der kan ske. Og til oktober givet hun ægteskabet en ny chance.
- Jeg skal giftes med min kæreste, og det er min far, der skal vie os.
Og så tilbage til den reserverede kirkegårdsplads i Seem.
- Det er jo ikke sikkert, at min nye mand synes om, at jeg skal i vestjysk jord, hvis han bor i København, og det er mig, der dør først.
Marie Krarup er dog under alle omstændigheder ikke mere eks-Seem, end at hun fortsat er meget bevidst om, at det var årene i landsbyen og i præstegården, der formede hende.
Og som har givet hende en stor arv med.
- Jeg har arvet et Danmark fra mine forfædre. Det er ikke en gratis arv.
Det er min pligt at bidrage til, at der også er et Danmark til mine efterkommere.
Det gør jeg ved at forsvare Danmark som nationalstat og forhindre, at den kulturelle sammenhængskraft bliver løbet over ende af islamister.
HUN HAR TYDELIGVIS også arvet nogle synspunkter fra det nu forhenværende folketingsmedlem Søren Krarup, der dog har beholdt sin stridsøkse.
- Ikke fordi min far har forsøgt at pådutte mig nogle bestemte holdninger.
Jeg står selv ved det, jeg siger og gør.
Også selv om det betyder, at Marie Krarup også bliver betegnet som både sort og ond. Hun er dog på ingen måde slået ud.
- Jeg er nok blevet hårdhudet. Og så er jeg så privilegeret at være vokset op i et hjem, der har givet mig en værdifuld ballast med videre i livet.