Om mig

JydskeVestkysten, 03.08.2014, Sektion: Magasinet Side 2, af Poul-Erik Thomsen.


Både fars og mors pige: Marie Krarup er gået i sin fars fodspor ind på Christiansborg som medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, og hun viderefører hans islam-synspunkter, som betegnes som både sorte og onde, men hun og hendes tre søstre er i høj grad formet af en mor, der læste højt i præstegården i Seem, hvor der aldrig var et Anders And-blad. INTERVIEW

Det var en vidtskingrende, En knivskarp Qvinderøst, Som kom fra et Haabløst, Forpiint, fortvivlet Bryst; Som steeg den op fra Dybet, Fra den flammende Dal, Hvor sjælen sig krymper I den evige Qval.
ET VERSEDIGT af forfatteren Christian Winther med titlen " Hjortens Flugt", udgivet første gang i 1855.
Godt og vel 100 år senere var det en af de bøger, Elisabeth Krarup tog frem i præsteboligen i Seem ved Ribe og læste højt for sine døtre. Til deres store fascination.
Da østjyden Søren Krarup kom til det sydvestjyske i 1965 som nyuddannet præst, havde han ud over sin Elisabeth deres førstefødte datter, Agnete, med, og præstefruen var gravid igen. Syv år senere var manden kommet i undertal i præsteboligen, hvor Agnete havde fået søstrene Marie, Inger og Katrine.
Søren Krarup, der udadtil kunne virke myndig og streng med kraftfulde udladninger, var hjemme den bløde mand, der befandt sig godt i selskab med en kone og fire døtre.
Han indførte den tradition, at der altid skulle serveres haresteg til en børnefødselsdag i præstegården - harer, som han selv skød. Men Elisebeth ville ikke røre ved dyret, så sognepræsten måtte også selv tilberede måltidet ude i køkkenet.
Marie var som lille en rigtig hestepige.
Hendes far fik fat i en gammel jernbanevogn og indrettede to hestebokse i den. Uden at hverken han eller hans kone nogen sinde fik den fjerneste anelse om heste.
Marie Krarup kan få kuldegysninger, når hun tænker tilbage på tiden med heste.
- Jeg fik lov til alt, og de var slet ikke klar over, hvor farligt det kan være at sidde på en hest og omgås den.
I køkkenet hang der billeder af hele kongerækken. Hvis hun eller en af hendes søskende pegede på ét af billederne, kunne Elisabeth Krarup fortælle en spændende historie om kongen.
På mange måder var det hende, der i de år formede den Marie Krarup, der senere bliver medlem af Folketinget.
Og hun og hendes søstre var videbegærlige lyttere, når deres mor læste op fra historiske bøger, og " Hjortens Flugt" gjorde et uudsletteligt indtryk på pigerne.
MARIE OPLEVEDE DET på den måde, at familien var anderledes i et landsbysamfund, der var præget af datidens landbrugsbedrifter.
- Vi var præstens børn, og vi lærte, at vi skulle opføre os ordentligt. Vi læste nok flere bøger end så mange andre, og det var først mange år senere, at jeg opdagede, hvad tegneserier er - og der var aldrig Anders And-blade i mit barndomshjem! Et hjem, der dog fik et fjernsyn - uden at det ændrede ret meget på den daglige livsrytme i præstefamilien.
Som om det slet ikke passede ind i det krarupske univers.
- Det var meget sjældent, at der blev tændt for fjernsynet - og når det endelig skete, var det for os som at gå i biografen.
Marie voksede op i en tid, da læreren boede tæt ved skolen, og da præsten var en institution i sit sogn. Det kom ikke mindst til at gælde for Søren Krarup, der blev i Seem i 40 år, og som flere gange - ofte med kontroversielle synspunkter - fik landsbyen Seem på danmarkskortet.
I modsætning til sine tre søstre kom Marie aldrig helt ind i fællesskabet i de første skoleår.
- Det var noget med, at jeg foretrak at holde mig lidt for mig selv. Måske var jeg bare anderledes.
Hele familien var som regel samlet i kirke om søndagen.
- Det var for os børn helt naturligt.
I præstegården kom Marie tæt på liv og død.
- Der blev talt om barnedåb og om begravelser. Sådan er livet. Folk bliver født, folk dør. Måske har jeg nok et lidt mere afklaret forhold til livets gang, og det er noget, jeg har med fra min barndom.
Hun forlod den lille skole i Seem for at fortsætte på Skærbæk Realskole.
Det var i den periode, en teenager gjorde oprør.
- Det står mig ikke klart, hvad jeg i grunden gjorde oprør mod. Men det var noget med, at jeg gik i aflagt militærtøj eller noget, jeg ofte selv havde strikket. Jeg begyndte at ryge pibe i smug, og nogle troede, at jeg røg hash. Det var en periode, da jeg var virkelig hæslig at se på! Forældrene havde kun et mildt skuldertræk til overs for datterens oprør og så det nok mest af alt som et underholdende element.
DA MARIE KRARUP KOMpå gymnasiet i Ribe, havde hun et indgående kendskab til danmarkshistorien fra moderens højtløsninger med sig. Det var der, hun begyndte at blive politisk bevidst. Ikke sådan noget med skatteprocenter og andre detaljer - det var de helt store linjer.
- Den kolde krig optog mig meget. I mit hjem læste vi meget, og vi talte meget, og det blev min baggrund.
Fra en tue i Seem havde Marie Krarup fået øje på supermagten Sovjetunionen - men ikke fordi hun som så mange andre i den alder og på den tid flirtede med kommunismen.
- Tværtimod: Jeg var antikommunist, og på gymnasiet i Ribe var jeg med i den gruppe, der gik imod tvunget medlemsskab af en elevorganisation, der dengang var socialistisk.
Når Marie Karup alligevel valgte russisk på gymnasiet, skyldes det ikke mindst, at endnu en forfatter havde gjort et stort indtryk på hende, og hun blev stærkt optaget af Aleksandr Solzjenitsyn, der på verdensplan slog igennem med værket " Gulag Øhavet".
- Lige så meget, jeg hadede kommunismen, lige så meget beundrede jeg den russiske kultur. Der var tale om en form for overlevelseskultur med en enestående mildhed og venlighed blandt de forfattere, komponister og andre kunstnere, der ofte måtte virke under et åg af trusler og vold.
MARIE KRARUP FORLOD barndomshjemmet i Seem i 1984. Syv år senere var der en begivenhed, der førte hende tilbage til landsbyen og MARIE op ad kirkegulvet, hvor hendes far viede hende til den mand, hun skule få to børn med.
Hun blev også reserveofficer med speciale i russisk, og på den måde fik hun den kolde krig endnu tættere ind på livet.
- Som en del af det danske forsvar var jeg med til at bekæmpe kommunismen, og det havde jeg det godt med.
To af hendes søstre har fulgt familietraditionen og er blevet præster.
Marie Krarup blev gymnasielærer - en populær en af slagsen. Samtidig kunne hun følge med i debatter, der ofte havde hendes far i brændpunktet.
Han havde først fulgt et kald og var blevet præst. Nu var det et andet kald, der trak ham ind i politik, og Søren Krarup blev medlem af Folketinget og var en af de skarpeste tunger i Dansk Folkeparti.
- Jeg fulgte selvfølgelig med i de mange debatter, min far var en del af.
Det var spændende, men jeg brød mig ikke om, at han blev betegnet som en sort, ond mand.
Muhammed-krisen fik Marie Krarup til også at gå aktivt ind i politik.
- Jeg er en ægte konservativ, og det har jeg altid været. Det er De Konservative ikke længere. Men det var stadig de store linjer i politik, der interesserede mig mest.
FØRST I 2010 meldte Marie Krarup sig ind i Dansk Folkeparti.
- Jeg måtte erkende, at hvis jeg ville gøre en forskel, var jeg nødt til at være med derinde, hvor de vigtigste beslutninger bliver taget. Jeg havde stemt på partier, der gik ind for et stærkt dansk forsvar, men jeg opdagede nu, at de svigtede, når det gjaldt udlændingepolitikken. Derfor var Dansk Folkeparti det rigtige sted for mig.
På den måde fulgte hun i sin fars fodspor.
- Det gjorde jeg i hvert fald på den måde, at jeg afløste ham i Folketinget, men selvfølgelig har han også påvirket mange af de synspunkter, jeg har i dag.
På den måde er hun blevet en knivskarp kvinderøst i den politiske debat.
- For mig at se er islam et uundgåeligt kultursammenstød i den kristne del af verden, og islam er en trussel, som vi ikke bare kan lukke øjnene for. Hvis vi ikke passer på, bliver det islamister, der udløser den næste krig i Europa.
Hun har heller ikke glemt sin fortid i det danske forsvar.
-Derfor går jeg ind for, at Danmark køber nye kampfly til Skrydstrup, og efter det, der er sket i Ukraine, tror jeg, at flere nu er enige med mig.
Både tiden som elev og som lærer i gymnasiet hænger også ved.
- Som jeg ser det, har tværfagligheden taget overhånd, og det går ud over den faglige kvalitet i de enkelte fag. Derfor arbejder jeg for en gymnasiereform, der skal styrke undervisningen meget mere målrettet.
MARIE KRARUP HAR for længst besluttet sig for, at hun - når den tid engang kommer - skal stedes til hvile på kirkegården i Seem. Dog: Ret til ændring forbeholdes.
Hun blev skilt fra sin første mand.
For hendes far og præst var det forkert.
Det var ulykkeligt. Men Søren Krarup erkendte også, at det nu engang er, hvad der kan ske. Og til oktober givet hun ægteskabet en ny chance.
- Jeg skal giftes med min kæreste, og det er min far, der skal vie os.
Og så tilbage til den reserverede kirkegårdsplads i Seem.
- Det er jo ikke sikkert, at min nye mand synes om, at jeg skal i vestjysk jord, hvis han bor i København, og det er mig, der dør først.
Marie Krarup er dog under alle omstændigheder ikke mere eks-Seem, end at hun fortsat er meget bevidst om, at det var årene i landsbyen og i præstegården, der formede hende.
Og som har givet hende en stor arv med.
- Jeg har arvet et Danmark fra mine forfædre. Det er ikke en gratis arv.
Det er min pligt at bidrage til, at der også er et Danmark til mine efterkommere.
Det gør jeg ved at forsvare Danmark som nationalstat og forhindre, at den kulturelle sammenhængskraft bliver løbet over ende af islamister.
HUN HAR TYDELIGVIS også arvet nogle synspunkter fra det nu forhenværende folketingsmedlem Søren Krarup, der dog har beholdt sin stridsøkse.
- Ikke fordi min far har forsøgt at pådutte mig nogle bestemte holdninger.
Jeg står selv ved det, jeg siger og gør.
Også selv om det betyder, at Marie Krarup også bliver betegnet som både sort og ond. Hun er dog på ingen måde slået ud.
- Jeg er nok blevet hårdhudet. Og så er jeg så privilegeret at være vokset op i et hjem, der har givet mig en værdifuld ballast med videre i livet.

BT, 23.04.2016, Side 28, af Simon Riedel.

Jeg havde lyst til at hævne mig, da... min datter blev overfaldet i Søndermarken, men gerningsmanden blev ikke fanget, så jeg fik ikke mulighed for at gennemtæske ham. Min dengang 19-årige datter var ude at løbe en konditur en novemberdag for et par år siden, og hun blev kastet om på jorden af en mand.
Han sagde: ' I kill you', og hun prøvede at få ham fra sig ved at råbe, at hun havde en sygdom, der smittede. I kampen lykkedes det for hende at få smøget sig ud af sin sweatshirt, så han stod tilbage med den, og hun kom på benene og løb væk. Hun var så heldig, at en anden kondiløber, der viste sig at være politimand, kom forbi kort efter, og det betød, at hele Søndermarken på Frederiksberg blev afspærret og politiet tilkaldt. Hun blev sat ind i en bil i en dragt for at bevare dna-spor, men det lykkedes ikke at finde overfaldsmanden, der var mørk og talte gebrokkent engelsk. Jeg ville have tæsket ham gul og blå. Jeg er glad for, at min datter slog ham og slap væk. Min datter og Lars Hedegaard er nogle helte, der slår fra sig, jeg er imponeret over den kraft, der var i hende, hun klynkede ikke bare og gav op.
Krig er alt andet end smukt, men... det kan være nødvendigt i selvforsvar, og derfor er vi snart i Irak og Syrien for at nedkæmpe Islamisk Stat med bombardementer fra luften.
Jeg mener, det er en god plan at bombe dem og samarbejde med grupper på jorden. Islamisk stat udgør en trussel imod Danmark, så vi skal være med til at nedkæmpe dem. I øvrigt er det underligt, at vi modtager mange flygtninge, eller lad os kalde dem migranter, fra Afghanistan og Irak. Dem mener jeg ikke, vi har noget ansvar overfor, fordi vi har kæmpet i deres land, fjernet al-Qaeda og Saddam Hussein.
Det gjorde vi for at befri Danmark fra en terrortrussel, der udgik fra deres lande. Vi gjorde det ikke for at indrette deres lande for dem, eller for at de skulle rejse til Danmark, hvis det gik dårligt med at forbedre deres lande. Vi gav afghanerne en chance for at bygge et land op, som er lige så godt som Danmark. Det er så ikke lykkedes. Men jeg kan ikke se, hvorfor nogen mener, vi bør tage imod deres flygtninge, fordi vi har kæmpet i deres lande.
Jeg har brug for pædagogik i Folketingssalen, når... vi får de samme og de samme og de samme kommentarer og spørgsmål fra venstrefløjen. I tirsdags havde vi debat om, hvorvidt vi skulle sende fly af sted for at bekæmpe Islamisk Stat, og der blev venstre-fløjen ved med at spørge, om vi om 200 år kunne være helt sikker på, om der vil opstå en gruppe, som vil bekæmpe os igen? Nej, jeg kan sjovt nok ikke forudsige hele historien.
Der har man virkelig brug for at trække vejret dybt, bide tænderne sammen og svare roligt igen og igen og igen. Selvfølgelig kan vi heller ikke redde verden og indføre danske tilstande overalt, det er faktisk svært nok bare at bevare Danmark som et nogenlunde ordentligt land.
Den opgave burde venstrefløjen tage meget mere alvorligt i stedet for at tænke på alt muligt rundt omkring i verden. De burde være mere optaget at gøre noget godt for Danmark.
Mit temperament kan blive sat på en prøve... også som lærer. Det er vigtigt, at man bliver ved og ved og ikke bliver rasende eller utålmodig overfor eleverne. Man er nødt til at acceptere, at folk ikke er så kloge eller så modne. Ingen mennesker bliver ældre end fire år indvendigt. Aldrig. Det er mit menneskesyn.
Det viser sig ved, at mennesker bliver såret over kendsgerninger, de bliver kede af det, stiller idiotiske spørgsmål igen og igen, og så må man bare prøve at være venlig og imøde kommende. Man må ikke blive skuffet og ikke have for høje forventninger. Men det med, at alle er fire år indvendigt, gælder også mig selv.
Det viste sig, at min far... ikke fik helt ret, for det er faktisk gået værre, end han forudså i 1986, da han (Søren Krarup, red) lavede den helt store ballade med kampagnen ' ikke en krone til flygtningehjælpen'. Han indrykkede annoncer og stod bag en stor underskriftsindsamling.
Mennesker kan ikke bare skifte verdenssyn, fordi de rejser til et andet land.
Dengang sagde man ' Kom bare her, I skal nok blive nogle andre mennesker', men det er der jo ikke nogen mennesker, der kan. Man kan ikke pille 3.000 års historie ud af folk, det er hvad man har bedt de islamiske indvandrere om. Hvis man kender den tankegang og religion, ved man, at den betyder alt. Den måde, vi mennesker ser verden på, vores begreber om godt og ondt, får vi i arv fra vores forældre. At vi har demokrati og ligestilling, er noget, der ligger i vores kristne kulturarv, også selvom man ikke er blevet konfirmeret eller kalder sig kristen.
Det er vigtigt, at vi danskere bevarer..
Danmark som et frit land med dansk kultur og kristendom. Hvis vi helt eller delvist konverterer til islam, mister vi friheden og på lang sigt rigdommen og ytringsfriheden. Vi mister muligheden for, at kvinder kan gå alene på gaden om aftenen eller at have smart tøj på om fredagen uden at være bange for at blive skældt ud og bedt om at tage tørklæde på.
Jeg er ofte bange for... om jeg er ordentligt forberedt i mit arbejde som politiker. Jeg er perfektionist og forbereder mig grundigt, men da jeg sidst gik på talerstolen i Folketinget, var jeg faktisk uforberedt, men jeg synes, det gik meget godt alligevel.
Det gør mig glad, når... jeg er ude at ro. Jeg ror i det, der hedder en to årers inrigger, det er typisk lange ture på en times tid -10 til 12 kilometer.
Jeg burde sige undskyld til... mange mennesker.
Jeg kommer tit til at jokke folk over tæerne.
Jeg bør sige undskyld til min mand, børn og kolleger. Jeg prøver altid at gøre det, når jeg gør noget dumt eller ubetænksomt. Når jeg bliver vred og skælder ud, fortryder jeg det tit ti minutter efter.
Jeg sørgede dengang... min søns kammerat blev dræbt i Afghanistan af en vejsidebombe.
Jeg var til begravelsen i Holmens Kirke, og det tog hårdt på mig. Min søn var nogle hundrede meter fra eksplosionen.
Det giver mig et kick, når... jeg vinder en konkurrence, men nu stiller jeg ikke op i mere.
For tre år siden fik jeg en sølvmedalje i DM i langdistanceroning.
Jeg bliver rasende,... hvis folk påstår, jeg er racist, eller de forvansker mine synspunkter, så der spredes onde rygter om en. Den slags spin bruges ihærdigt af mine politiske modstandere.
Da jeg f. eks. for nylig talte om, at forældre skal have revselsesretten, er det ikke fordi, jeg mener. man skal slå sine børn. Jeg mener bare ikke, man skal kriminalisere de forældre, der har givet deres barn en lussing, for hvis en mor bliver kriminaliseret og skal straffes, kan det bryde familien op, og der kan komme tvangsfjernelse, og det er værre end den enkelte lussing. Men det er klart, at hvis man tæsker sine børn systematisk med en ledning eller banker dem, fordi de f. eks. ikke vil bede -som imamen i Grimhøj anbefalede -så skal det straffes. Min far har aldrig slået mig -jeg har selv givet mine børn lussinger nogle få gange, det indrømmer jeg gerne, der var ingen der kom til skade.
Det bedste ved at være mig er... at jeg synes, jeg er meget heldig -jeg har to glade og sunde børn og en dejlig mand.
Jeg er meget taknemmelig for... at min søn kom uskadt hjem fra Afghanistan mere voksen og moden. Han var 20, da han kom hjem, nu læser han til ingeniør.
bt@bt.dk
Marie Krarup om..
VOLDTÆGTSFORSØG NØDVENDIG KRIG OG AT INGEN ER ÆLDRE END FIRE ÅR.

Fakta: BLÅ BOG
Marie Krarup (f. 1965) er MF, valgt i 2011 for Dansk Folkeparti. Hun er datter af tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup. Marie Krarup tog en klassisksproglig studentereksamen fra Ribe Katedralskole i 1984. Hun læste derefter 1. år på teologistudiet, Aarhus Universitet, fra 1984 til 1985. Begyndte i 1985 på Forsvarets Specialskole for at blive reserveofficer; sprogofficer med grunduddannelse i russisk. Samtidig med rådighedstjeneste gennemførte hun universitetsstudier og blev i 1996 cand. mag. i slavisk sprog og samfundsfag.
Herefter var hun fuldmægtig i Forsvarsministeriet og i 1998-2001 udstationeret som assisterende forsvarsattache ved den danske ambassade i Moskva med rang af major.
Tog sidefag i religion på Åbent Universitet i 2006, pædagogikum i 2006-07, og fra 2007, indtil hun blev medlem af Folketinget 2011, ansat som lektor ved Frederiksborg Gymnasium.