Debatindlæg bragt i medierne

Sig nej til islamisering!

Svar til JVs leder fredag 18. januar 2019 

Jyske Vestkysten burde sige nej til islamisering

Jyske Vestkystens leder fredag 18. januar hævder, at det er forkert at lovgive om brug af islamiske tørklæder i den offentlige sektor. Jeg kunne ikke være mere uenig.

Debatten kommer af, at nogle kunder i Føtex har været trætte af at blive betjent af kassedamer med islamisk tørklæde på. Jeg kan godt forstå, kunderne er kede af, at de skal møde reklame for islam, når de køber ind. Men jeg som politiker kan ikke blande mig i, hvordan et privat firma som Føtex ønsker, at deres ansatte skal gå klædt. Kunderne har kun den mulighed, at de kan vælge en anden forretning, hvis de vil undgå islam under indkøbene.

Som politiker ønsker jeg til gengæld at undgå at Danmarks offentlige institutioner bliver et sted, hvor man kan propagandere for islam. Og det er det, man gør når man har tørklæde på. Det er ikke en indskrænkning af religions-friheden at bede kvinderne lægge tørklædet, når der er på arbejde i det offentlige. De kan sagtens være muslimer og ikke bære tørklæde. Det er der masser af eksempler på. Og man dør heller ikke af at gå uden tørklæde. Det er faktisk ganske ufarligt. Jeg beder ikke de muslimske om at konvertere eller afsværge sig islam. Kun at komme på arbejde som pædagog, skoleelev, sygeplejerske, studerende, lærerinde eller andet UDEN at være en reklame-søjle for islam. Det kan de være på gaden eller i deres hjem, hvis de ønsker. Men ikke i den danske offentlige sektor, der bygger på kristne værdier og traditioner.

Hvad ville folk sige til en lærerinde, der var indsvøbt i et rødt flag med hammer og segl, eller et sort flag med et svastika på? Alle ville sige, at det er komplet upassende at føre radikal politisk reklame, mens man passer sit arbejde i Danmarks offentlige sektor. Det samme er tilfælde med islamiske tørklæde, der er reklame for religion, der har en indbygget politisk ideologi, der er i modstrid med danske værdier og traditioner. Derfor har Dansk Folkeparti også stillet forslag om at forbyde islamiske tørklæder i den offentlige sektor.

Udover at vi undgår propaganda-effekten, giver vi også de muslimske piger og kvinder en mulighed for at prøve at være som almindelige danskere en del af dagen. Det kan være at den fornemmelse giver dem noget – en følelse af frihed for eksempel. Ville det ikke være en dejlig gave at give dem? Og vil det ikke lette mulighederne for at bliver integreret? Det mener jeg. Så selvfølgelig skal vi sige nej til tørklæder i den offentlige sektor både for kvindernes skyld og for Danmarks skyld. Vi har ikke brug for mere islamisering i Danmark. Jyske Vestkysten burde også sige nej til mere islamisering af Danmark og sige ja til bedre integration – og derfor støtte et forbud imod islamiske tørklæder i den offentlige sektor.