Debatindlæg bragt i medierne

Vi skal vinde Danmark tilbage!

Vi skal vinde Danmark tilbage!

På besøg i ghettoer i Esbjerg, Kolding og Sønderborg.

Da jeg blev integrationsordfører for Dansk Folkeparti i efteråret 2018 satte jeg mig for, at jeg ville nå at besøge alle ghettoer i Sydjylland før jul. Jeg må erkende, at det ikke er lykkedes helt. Jeg har kun nået Stengården i Esbjerg, Nørager i Sønderborg og Skovparken i Kolding. Så jeg mangler stadig Finlandsparken i Vejle. Den tager jeg efter jul!

Men tiden op til jul er nu den bedste for ghetto-ture. For så kan man spejde efter julepynt. Dermed kan man meget tydeligt se, om den danske kultur er til stede i ghettoen. Og julepynt har der ikke været meget af på mine ture. Men der, hvor der så var en lejlighed med julepynt, har der så været rigtig meget. Som en af mine lokale ledsagere i en af ghettoerne sagde: ”Når man er dansker her, så pynter man nok lidt ekstra op for at gøre opmærksom på det!” Hurra for dem, der pynter overdådigt op til jul som en stille påmindelse om, at Danmark stadig er levende blandt nogle!

Billeder fra Skovparken i Kolding:
 
 

 

 
I Skovparkens (Kolding) butikscenter fandt jeg ikke et eneste stykke julepynt eller julegodter den 17. december. Til gengæld var der eksotiske krydderier, kunstfærdigt udførte korancitater og en halaslagter som nabo. Man skulle tro, man var i Tyrkiet. Der blev heller ikke talt meget dansk blandt kunderne i centeret.

Butikken i Skovparken i Kolding:
 

På Nørager i Sønderborg lagde jeg mest mærke til de indhegnede områder med parabolantenner, der vidner om, at det ikke lige er danske TV-kanaler, der bliver set mest i ghettoen.
Billedet fra Nørager i Sønderborg:
 
 
En ældre beboer, jeg taler med i Stengården i Esbjerg, sagde, at det er blevet bedre med kriminaliteten de senere år på grund af en stor indsats fra politiets side. Før var der ofte indbrud, og man så grupper af unge mænd, der hang ud og røg hash samme. Taxaer og bybusser turde ikke køre ind i området på grund af stenkast. Men sådan er det ikke mere. Der er dog stadig ældre danskere, der ikke tør gå ud af angst for stenkast og grimme tilråb fra uopdragne indvandrerdrenge i flok.
Billeder fra Stengården i Esbjerg:
 
 

Der er ikke nogen danske børn tilbage i den opgang i Esbjerg-ghettoen, hvor min samtalepartner bor. Der er faktisk kun 2 ud af de 9 lejligheder i opgangen, hvor der overhovedet bor danskere. Der bor somaliere og koreanere. Han ser meget få danske børn i hele bebyggelsen. De ældre mødes på hvert sit mødested. Danskerne et sted og de fremmede et andet sted. Nede i Netto taler de ansatte arabisk sammen, så man som dansker føler sig fremmed. Men danskerne er også en lille minoritet. De fleste er flyttet væk.
Jeg besøger selv mødestedet for ældre indvandrere, hvor man kan se, at folk sætter sig efter sproggrupper – tyrkerne i en gruppe og bosnierne i en anden. Jeg taler også med en somalisk kvinde med tørklæde, som fortæller, at hendes datter på 21 også går med tørklæde. Frivilligt. Hun må gifte sig med hvem hun ønsker. Men helst en somalier, siger hun. Politiet bryder sig ikke om ordet ghetto, og kalder i stedet området for et superområde. Det lyder jo godt. Og jeg er også meget glad for at høre, at det går fremad med at bekæmpe bande-kriminaliteten. Men for mig er det ikke super, at vi har en situation i Danmark i dag, hvor danskerne er en minoritet.
Ghettoer er som et stykke land, der ikke længere er Danmark. Bortset fra de små øer med enorme mængder julepynt!

Fakta
Ghettolisten er sammensat på baggrund af en række kriterier om antallet af ikke-vestlige beboere, antal udenfor arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, indtjening og kriminalitet.
Nedenfor i skemaet kan man se de tre ghettoer, jeg har besøgt i Sydjylland, - og til sammenligning Gellerup-parken i Århus, der er en meget større ghetto. Når man sammenligner med Gellerup kan man også se, at koncentrationen af ikke-vestlige er større i Gellerup i forhold til de sydjyske ghettoer, ligesom kriminaliteten også er. Dog er Stengården i Esbjerg godt med angående kriminalitet. Det skyldes formentlig, at Esbjerg som den eneste by udenfor København oplever hård bandekriminalitet. Og den har netop udgangspunkt i Stengården.

Fra ghettolisten 1. 12. 2018
  Antal beboere Udenfor arbejds-markedet
% Ikke-vestlige
% Dømte
% Kun grundskole
% Har under gnm indkomst
%
Stengården Esbjerg 1.709 47,4 68,2 2,8 81,2 56,8
Nørager Sønderborg 1.317 48,1 66,5 2,06 76,6 56,7
Skovparken Kolding 2.326 41,5 66,4 2,3 74,2 58,9
Gellerupparken Århus 5.614 52,5 79,4 2,93 83,6 53,5


Tabt land – midlertidigt!
De folk, der bor i eller tæt på ghettoerne, som jeg har talt med så områderne som tabt land. Og de udtrykte en stilfærdig sorg over, hvad der er sket. Et lille stykke fremmed land i hver af de store sydjyske byer, hvor danskerne føler sig fremmede og for nogles vedkommende ensomme. Hvor er det sørgeligt.

Hjemsendelser
Men man kan glæde sig over, at der nu er kommet en finanslovsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om hjemsendelser, der vil betyde, at der i fremtiden er langt flere, der vil blive sendt tilbage til deres hjemlande i stedet for at skulle integreres i Danmark. Af samme grund vil der formentlig komme langt færre til Danmark. For det er fra nu af slut med at bruge asylsystemet som en indvandringsmaskine. Så andelen af fremmede i Danmark vil ikke stige helt så hurtigt som frygtet.
Dermed er der alligevel et håb for, at det vil kunne lykkes at assimilere flere af indvandrerne, så de rent faktisk ender med at blive danske. Så lad os begynde at vinde det tabte land tilbage og gøre ghettoerne danske!