Debatindlæg bragt i medierne

Udlændingepolitik er – heldigvis – en central del af fin...

Politiko.dk 23. nov. 2016.

 

Vor tids  allerstørste problem er flygtninge- og migrantstrømmenes kurs mod Europa. Det er vigtigere end nogensinde, at vi sætter klare grænser for, hvem der kommer til Danmark. Skal vi kunne give et Danmark, som er i kulturel og økonomisk balance videre til vores børn og børnebørn, så er sammenhængskraften helt afgørende. Dvs. et samfund, som fortsat præges af en høj grad af tillid. Sådan en tillid udspringer først og fremmest af et folkeligt fællesskab. Uden kulturelt fællesskab, traditionen og det genkendelige, så mister vi den naturlige samhørighed. Viljen til at bidrage til fællesskabet vil langsomt forsvinde, og velfærdsstaten vil være truet. Derudover vil de øgede udgifter til indvandrere betyde færre penge til kernevelfærd.
 
Af samme grund er dem, der siger, at udlændingepolitik ikke har noget med finansloven at gøre, helt på afveje. Dansk Folkeparti gik da også til finanslovsforhandlingerne med klare udlændingestramninger på dagsordenen.
 
Et af resultaterne er en nødbremse. Nødbremsen gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der igen skulle opstå en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres. Det har hidtil ikke været muligt at afvise udlændinge, til et andet europæisk land, der er omfattet af Dublinforordningen, når de søger asyl ved grænsen. Som noget nyt indføres en lovhjemmel, så myndighederne kan afvise asylansøgere på grænsen og sende dem tilbage, hvis der opstår en krisesituation som den, vi oplevede sidste år. Det er et helt afgørende skridt, at vi tager kontrollen over, hvem der får lov at komme til Danmark. Næste skridt vil naturligt være, at gøre denne ordning permanent og ikke kun en nødbremse.
 
Kravene til udlændinge er ligeledes blevet skærpet. For fremtiden skal man have haft lovligt ophold i Danmark i otte år, mod seks år i dag, for at kunne opnå permanent opholdstilladelse. Desuden vil udlændinge, der er idømt en straf på seks måneders ubetinget fængsel eller mere, udelukkes fra permanent opholdstilladelse. I dag er kravet et år.
 
Karenstiderne for permanent ophold skærpes endvidere, så de svarer til karenstiderne for indfødsret. Det betyder, at karenstiden ved betinget fængselsstraf forlænges til seks år mod i dag fire år og seks måneder, og at karenstiden ved ubetinget frihedsstraf over 60 dage, men under seks måneder, forlænges til 15 år mod i dag 12 år.
 
Det er i dag et krav for at opnå permanent opholdstilladelse, at udlændinge ikke i de sidste tre år forud for ansøgningen har modtaget offentlig forsørgelse. Kravet hæves til fire år. Beskæftigelseskravet hæves også, så det fremover kræves, at en udlænding har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år og seks måneder inden for de sidste fire år for at opnå permanent opholdstilladelse. I dag er kravet mindst to år og seks måneder inden for de sidste tre år.
 
De nævnte stramninger er blot nogen af de stramninger, der tegner finanslovsaftalen for 2017. I Dansk Folkeparti fortsætter vi arbejdet for at få gennemført flere stramninger til gavn for Danmark.