Debatindlæg bragt i medierne

Velkomstkulturen er ikke udtryk for humanisme

Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 10. dec. 2016

 

Filminstruktør Jannik Hastrup, der står bag Cirkelinefilmen, kan ikke se, at det er problematisk, at der i filmens sidste sekunder vises følgende tekst: " Tak til alle flygtninge og indvandrere, fordi de har beriget det danske samfund". Det er bare et almindeligt humanistisk standpunkt og hverken politisk eller venstreorienteret. Sådan argumenterede Jannik Hastrup i Deadline 6. november, hvor hans sluttekst blev problematiseret.


Filmen er fra 2004, men det er først nu, at debatten er kommet op. Det er meget sigende. For der er virkelig mange, der går rundt og tror, at det med at tage imod alle, der kalder sig flygtninge eller indvandrere bare er udtryk for almindelig godhed. Det er det, der betegnes som " velkomstkulturen", og som særligt græsrodsorganisationen " Venligboerne" er udtryk for. Men det er ikke udtryk for humanisme eller næstekærlighed.


For man ser jo med denne patentpositive holdning i udlændingepolitikken helt væk fra de problemer, som indvandringen og modtagelse af asylansøgere har medført. Det er jo faktuelt forkert, at flygtninge og indvandrere kun har bidraget positivt til livet i Danmark. Det er der naturligvis nogen, der har. Men det er ikke alle.


VI HAR FÅET GHETTOER, kultursammenstød, forhøjet kriminalitet og stærkt forøgede offentlige udgifter, der gør det vanskeligere at tage sig af de folk, der har behov for ekstra omsorg.
Man kan mildest talt diskutere, om det er humanistisk at omfordele Danmarks ressourcer fra landets egne børn, til nogle der kommer udefra.


Hvis det kun drejede sig om ens egne ressourcer, ville det næppe være forkert. Men når det er ressourcer, der faktisk tilhører andre -f. eks. naboerne eller ens børn, så er det straks mere betænkeligt. Som jeg ser det, er det ikke humanisme at gå ind for at give andre folks penge (statens skatteindtægter) til fremmede mennesker. Ligesom det heller ikke er humanisme, at gå ind for en politik, der udsætter egne og naboens børn for mere kriminalitet og flere kultursammenstød. Hvis det skulle være humanisme, skulle cost-benefitanalysen for Danmark gå i plus, -men det gør den ikke.


MEN ER DET SÅ trods alt ikke næstekærligt at ønske en mindre stram udlændingepolitik? Forskellen på næstekærlighed og humanisme er, at humanisme er ideologi - og dermed godt kan være grundlag for et politisk program -mens næstekærlighed er det krav, der stilles til ethvert menneske af den kristne Gud.


Det stilles til den enkelte i vedkommendes private, konkrete liv. Det kan derfor aldrig blive grundlaget for et politisk program. Så alene af den grund kan man ikke sige, at velkomstkultur i Danmark er udtryk for næstekærlighed. Ligesom det ikke kan være udtryk for mere kærlighed til min ægtemand, hvis jeg støtter åbne grænser.

JEG VIL NATURLIGVIS aldrig kritisere, at man rejser ud i verden for at hjælpe folk, eller at man donerer alle sine penge til godgørende foreninger. Det skal stå en frit for.

Men det står ikke alle frit for at forære Danmark væk. Vi skal passe på Danmark. Det kan vi sagtens gøre, samtidig med at vi vedtager nogle politiske planer for, hvordan vi kan hjælpe flygtninge ude i den store verden i deres nærområder. Det er det, vi skal gøre. Og så skal vi ikke gå med på tanken om at velkomstkulturen er udtryk for humanisme eller næstekærlighed. For det er den ikke.

Vi skal passe på Danmark. Det kan vi sagtens gøre, samtidig med at vi vedtager nogle politiske planer for, hvordan vi kan hjælpe flygtninge ude i den store verden i deres nærområder.