Debatindlæg bragt i medierne

Muslimske unge vil ikke være danskere

17. oktober 2016, politiko.dk

 

Løsningen på integrationsproblemet er ikke religions-neutralitet.

Muslimske unge vil ikke være danskere. Det kan man læse om i en meget interessant artikel i Information skrevet af en 2.g´er[1]. Her beskriver Mustafa Topal, hvordan hans bekendte bliver mere muslimske end deres forældre, for hvem religion ikke betød så meget. ”Jeg ser det gang på gang i min kurdiske omgangskreds: De unge søger til islamiske bevægelser, tager afstand fra forældrenes og oprindelseslandets kultur, ligesom de rynker på næsen ad den danske. Resultatet er, at de opretter en form for isoleret samfund. Forældrene er frustrerede og oplever, at integrationen af de nye generationer er gået skævt. De føler, at de mister deres børn til religiøse bevægelser, som de på ingen måde kan identificere sig med.”

Det er en trist historie at læse. Og hvad skal vi gøre ved det? Først og fremmest skal enhver indvandring fra muslimske lande stoppes, så den muslimske minoritet i Danmark ikke vokser. Dernæst skal vi gøre mere for at inkludere de muslimer, vi har i Danmark mere i samfundet. Vi skal sige nej til muslimsk lovreligiøsitet i skolerne og offentlige institutioner.

Der er religionsfrihed i Danmark, så enhver må tro på sin gud og bære sine religiøse symboler i form af smykker og lignende. Men vi behøver ikke at give plads til forskellige former for udøvelsen af religionen. Udførelsen af den muslimske lov, sharia, behøver ikke have plads i offentlige institutioner i Danmark. Og udøvelse af sharia er her: tørklæder for piger, muslimsk fællesbøn, særlige kostregler, særlige fridage, kønsadskillelse, særlige badeforhold osv. osv.

Hvis vi indretter shariafri zoner i børnehaver og skoler, vil børnene have mulighed for at møde et sted frigjort fra muslimsk, social kontrol. De vil få et frirum til at danne sig en identitet, der ikke først og fremmest er muslimsk. Hvis de samtidig møder en dansk kultur med fællesskab om historier, litteratur og sange, så får de en reel chance for at blive danske.

Indtil videre har integration i Danmark været forstået som en slap eftergivenhed overfor enhver anden kultur og opførsel og en angst for at stille krav. Islamiseringen har vundet indpas mange steder. Den tilgang har i den grad spillet fallit. Nu skal piben have en anden lyd.

Når vi indfører sharia-fri zoner i offentlige institutioner, skal vi selvfølgelig ikke fjerne kristendommen. For det første er kristendommen ikke en religion, der har en lov, der skal overholdes. Så kristendommen har slet ikke en praktisk side i form at krav om bestemt tøj, mad og ritualer i hverdagen. Men samtidig er det også vigtigt at erkende, at det danske samfund er bygget på kristendommen. Vores kalender og hele livsmåde er gennemsyret af kristendommen. Så hvis vi fjerner den, falder vores samfund sammen.

Så svaret på problemerne med islam er ikke at fjerne ENHVER religion fra samfundet. Svaret er at fjerne lovreligionen, sharia, fra de offentlige institutioner. Det løser ikke alt. Men det giver de muslimske børn et frirum og en bedre mulighed for på langt sigt at blive danske. Og det skal selvfølgelig være målet med integrationen: at de fremmede bliver danske.

[1] https://www.information.dk/debat/2016/10/unge-indvandrere-oensker-slet-vaere-danske