Debatindlæg bragt i medierne

Flygtninge er ikke et guldæg


Tuesday, October 04, 2016 JydskeVestkysten

UDLÆNDINGE-MYTER: Vi skaber ikke en win-win situation i Danmark ved at forsøge at beskæftige flygtninge. Vi skaber en tab-tab situation. Det er ekstremt kostbart at byde ikke-vestlige, muslimske indvandrere velkommen i Danmark.

Elisabeth Koustrup (EK) belærer mig i et læserbrev 1.10. om, at jeg skal se positivt på flygtninge, og at de er et økonomisk guldæg for Danmark. Hvis der er problemer, skyldes det Dansk Folkeparti og mig! EK har nemlig overværet en debat på Rødding Højskole, hvor jeg brugt tid på at imødegå to af de vigtigste myter på udlændinge-området: 1) Flygtninge kan afhjælpe vores kommende mangel på arbejdskraft i Danmark, 2) Vi kan lige så godt få det bedste ud af det, for der er alligevel ingen andre løsninger, for det er helt håbløst at stoppe tilstrømningen.

Til det sidste: jo, man kan sagtens stoppe indvandringen ved at indføre grænsekontrol. Hvis man gjorde det effektivt, kunne man bruge vores penge mere effektivt og mere humant. Lige nu hjælper vi kun de stærke og rige, der kan rejse via menneskesmuglere op igennem Europa. Vi burde i stedet hjælpe de svage, der sidder i lejrene i nærområderne.

Vi skaber ikke en win-win situation i Danmark ved at forsøge at beskæftige flygtninge. Vi skaber en tab-tab situation.


ALLE UNDERSØGELSER de seneste mange år viser, at det er ekstremt kostbart at byde ikkevestlige, muslimske indvandrere velkommen i Danmark.

Der er meget store udgifter forbundet hermed - pga. lavt uddannelsesniveau og lav grad af beskæftigelse, - og desuden er der kæmpestore problemer med kultursammenstød. Så det er en underskudsforretning af dimensioner at tro, at ufødte danske børn kan erstattes med flygtninge/ indvandrere.

Hvis man ser på statistikkerne et øjeblik, springer den konklusion i øjnene.
Flygtninge gøres med den traditionelle politik til indvandrere og frister dermed endnu flere fattige folk i den 3. verden til at komme hertil i ly af flygtningesystemet.


Som flygtning skal man have MIDLERTIDIGT ophold og beskyttelse og så sendes tilbage, når det er muligt. Derfor skal vi beskytte de rigtige flygtninge og evt. give dem gode kompetencer, som de kan bruge, når de kommer hjem. Måske lære dem engelsk og et håndværk. Men de skal selvfølgelig ikke ud på det danske arbejdsmarked og lære dansk. Det taler man ikke i Syrien.

EK burde bruge sin energi på at afværge denne tab-tab situation for Danmark og for de tilvandrende. Og så ville et enkelt eller to opslag i Danmarks Statistik måske også kunne afklare for EK, at der ER reelle problemer, som hverken jeg eller DF står bag, - ligegyldigt for bekvemt det er at finde en syndebuk for reelle problemer. DF forsøger såmænd bare at løse dem til gavn for Danmark og for EK.