Debatindlæg bragt i medierne

Danskhed

Politiko, 24. september 2016.

 

 

Den påståede danskhed hos grupper af 2. generationsindvandrere er i virkeligheden en aggressiv måde at nydefinere, hvad det er at være dansk.

 

Er man dansk, når man taler gebrokkent dansk, siger wallah for andet ord, bærer islamisk hovedtørklæde og distancerer sig fra traditionel dansk mad?

 

Hvad er det at være dansk? At være dansk betyder at tilhøre det danske folk. Hvordan kan man så finde ud af, om man tilhører det danske folk? Der er to måder: Det objektive kriterium: statsborgerskabet, dvs. passet, og det subjektive kriterium: ens egen selvopfattelse. Og her er Grundtvigs ord fra 1848 meget gode:

 

Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild.

 

Hvis man selv synes, at man er dansk, så er man det. Og Grundtvig siger så, at man er nok dansk, hvis man kan det danske sprog og holder af det samt, hvis man elsker sit danske fædreland.

 

For de fleste giver det sig selv, at man ikke føler sig som del af en gruppe, hvis man gør alt for at adskille sig fra gruppen. Hvis folk for eksempel bosætter sig i afskærmede ghettoer, ikke taler dansk og ikke gør noget forsøg på at lære det, og ikke ønsker at gifte sig med andre danskere, så tror jeg ikke, at man føler sig dansk. For hvordan skal man kunne identificere sig med historien om Danmark og danskerne, hvis man ikke kender danskerne og danskernes sprog og historie?

 

Den påståede danskhed hos grupper af 2. generationsindvandrere er i virkeligheden en aggressiv måde at nydefinere, hvad det er at være dansk. De påstår, at deres væremåde er ærkedansk, men de taler Wallah-sprog, bærer hovedtørklæde og tager afstand fra traditionel dansk mad. Hvis vi antog, at den væremåde er danskhed, så ville vi andre pludselig være udenfor den nye definition af danskhed. Så ville ghetto-danskerne pludselig have erobret Danmark indefra. Nej, man er nødt til at føle sig som en naturlig del af den gruppe af folk, der allerede er i landet, før man kan sige at man får del i deres gruppeidentitet – i dette tilfælde danskhed.

 

Vi er naturligvis nødt til at se på fortiden for at forstå, hvad det er der holder os sammen som en gruppe i nutiden. Vores vigtigste samlende symboler på det danske fællesskab fortæller dele af vores historie: Det aller-vigtigste er selvfølgelig flaget – Dannebrog. Det fortælles, at det var en gave fra Gud, og at det gav det danske folk en sejr. Der er også et billede af et kors på flaget. Så der er helt klart nogle kristne træk i danskheden, og det er klart, at kristendommen har været med til at forme os. Men kristendommen har også givet plads til religionsfrihed, så man kan sagtens være andet end kristen for stadig at føle sig dansk. Men måske er det svært at tilslutte sig en gruppe, der har korset som en del af deres vigtigste fælles symbol, hvis man selv hader korset…

 

Der er al mulig grund til at ønske, at Danmark stadig skal bestå. Danmark er nemlig på mange måder en meget succesrig konstruktion, som giver sine medlemmer stor frihed og stor tryghed. Så vi skal værne om vores danske fællesskab. Det betyder også, at vi skal værne om vores danskhed og ikke tillade andre at nydefinere den på en måde der vil gøre gammel-danskerne hjemløse. Vores identitet som danskere må ikke blive koloniseret af aggressive ghetto-danskere.Cool