Debatindlæg bragt i medierne

Lav en sober analyse af Rusland.

Poliko.dk. 16. september 2016.

 

Er Kristian Jensen offer for EU´s propaganda?

Udenrigsminister Kristian Jensen (KJ) har skrevet et svar til mig i Berlingske 13. september om politikken over for Rusland. KJ mener, jeg fejllæser diplomaternes notat; at jeg er Putins nyttige idiot; at jeg ikke vil lade små lande bestemme selv; at jeg ikke forstår den farlige, russiske misinformation; at danske bønder ikke er ramt af konsekvenserne af dansk udenrigspolitik – for regeringen lægger ingen hindringer i vejen for eksport til Rusland!! – og at jeg bare vil lægge mig fladt ned for Rusland. Det er mange ting på en gang, som jeg vil svare på.

Det enkelte land har lov til at vælge sin egen vej. Men et land står ikke i et lufttomt og historieløst rum og vælger. Når det lille barn skal vælge mellem mor og far ved en skilsmisse, ville det ønske, det kunne slippe for valget og leve videre med begge. Ukraine blev tvunget ud i et valg, der fik landet til at brække over. Det var dumt af EU. Meget dumt. Og der havde lydt masser af advarsler!

Danmark skal ikke lægge sig fladt ned for nogen. Vi skal have et stærkt forsvar og tænke os om, før vi handler. Vi skal ikke lægge os fladt ned for EU eller for fordomme om Rusland, der bygger på uvidenhed. De diplomater, der har begået notatet, som jeg kritiserer i min kronik fra mandag 12. 9. kunne udover at have lavet den realistiske analyse, som jeg efterspørger, også have sat sig ind i Ruslands historie. Måske var de så stødt på den store forfatter Solsjenitsyn og hans syn på Ukraine og Krim.

”Længe før Vladimir Putin kom til magten, rejste Solsjenitsyn spørgsmålet om Krim og de russiske regioner i den østlige og sydøstlige del af den ukrainske sovjetrepublik. I 1991opfordrede Solsjenitsyn i et brev Ruslands præsident Boris Jeltsin til at forbeholde sig ret til at revidere grænserne, hvis Ukraine skulle beslutte sig for selvstændighed. Solsjenitsyn spurgte, hvorfor ukrainerne på den ene side og ganske forståeligt væltede statuer af Lenin, mens de på den anden side klamrede sig til de falske grænser, som den selv samme Lenin havde trukket af taktiske hensyn efter borgerkrigen. ”[1] Men Solsjenitsyn lagde sig måske fladt ned for Putin?

Nej, spørgsmålet om Ukraine og Krim er gammelt og ikke noget, som Putin opfinder for at undgå, at det russiske folk skal blive lokket til at vælte ham af pinden ved at se, at et vestvendt, demokratisk Ukraine kan lykkes.

KJ påstår i forlængelse af det omtalte notat, at et demokratisk Ukraine vil give det russiske folk mulighed for at stille spørgsmålstegn ved fordomme (hvem har dem?) om, at russisk kultur kræver et autoritært styre og at individuel frihed er farlig for nationens sammenhængskraft. Underforstået, at når det russisk folk får muligheden, vil de indføre individuel frihed og forkaste Putins autoritære styre. KJ lufter således de vestlige fordomme om, at Putin med magt undertrykker muligheden for en vestlig udvikling i Rusland. KJ gentager hermed den ideologiske analyse af Rusland, som jeg kritiserer i kronikken. Men det er jo netop en vestlig fordom. De liberale partier har ikke gennemslagskraft i Rusland. Jeg vil nødig have Putins styre i Danmark. Men russerne vil faktisk gerne have det i Rusland! Og lad nu være med at sige, at jeg siger dette, fordi jeg er offer for russisk misinformation!

Jeg vil faktisk mene, at det i særlig grad er KJ, der er offer for EU´s propaganda. Og sådan noget er der meget af pt. Danmark har desværre været med til at oprette East Stratcom, der er en såkaldt EU-taskforce, der skal imødegå de russiske mediers oplysninger og holdninger med objektiv oplysning. Hvis man går ind og nærlæser det materiale, der produceres der, bliver man ikke imponeret. Der er tale om en omgang juks fyldt med fordomme, EU-propaganda og ringe henvisninger. Oftest kræver det, at man kan forstå russisk for at kontrollere pålideligheden. Men det meste er lige til at forstå og består i gentagelse af de fordomme, som er cementeret i Vesten på forhånd. Jeg ved ikke, hvem der er mest propagandistisk – de statslige, russiske medier eller East Stratcom!

På et tidspunkt, hvor der er brug for sober analyse af Rusland, er netop denne taskforce´s eksistens et sørgeligt bevis på EU´s manglende evne og vilje til at se realistisk på Rusland.

Rusland skal ifølge KJ straffes for at have overtrådt den internationale retsorden. Men helt ærligt, den internationale retsorden er politisk bestemt. Når nogen siger, at det er fint, at Kosovo løsriver sig fra Serbien, så er det ikke imod den internationale retsorden. Når Krim gør det, så er det. Den internationale retsorden er ikke hugget i sten.

Danmark skal heller ikke straffe store lande, som vi har et fint forhold til, når vi samtidig gør vores egne landmænd til gidsler i kampen. De taber milliarder! Og regeringen gør intet for at kompensere dem.

Det er på tide at gøre op med den ensidige og ideologiske tilgang til Rusland. Vi skal gøre som den gamle Zbigniew Brzezinski, der i sin bog ”The grand Chessboard” fra 1997 selv var ophavsmand til NATO´s og EU’s inddæmningsstrategi over for Rusland efter den kolde krigs afslutning. Nu er han vendt 180 grader og går ind for, at Ruslands bestræbelser på at blive en nationalstat og en samarbejdspartner for Vesten skal støttes[2]. Ligesom en anden af udenrigspolitikkens grand old men, Henry Kissinger, gør. Kunne KJ ikke også gøre det? Åbne øjnene, lave en sober analyse og forsøge at afværge de konflikter, der risikerer at opstår, hvis Vesten fortsætter sin konfrontationskurs over for Rusland. Vi har brug for hinanden på langt sigt. For den virkelige trussel kommer fra syd og fra islam. Og den er vi fælles om.

 

 

[1] Flemming Rose, JP, 9. august 2014

[2] Zbigniew Brzezinski, Toward a global realignment, i Strategic Vision, 17. April 2016.