Debatindlæg bragt i medierne

Selvfølgelig skal vi tale med Rusland.

Politiko.dk 9. juli 2016.

 

Dæmoniseringen af Vladimir Putin er et alibi for ikke at have en politik overfor Rusland.

 

Der er efterhånden kommet en hysterisk stemning over for Rusland og Putin i Vesten. Jeg har for nylig sagt, at vi skal se på Rusland som en kommende allieret. Det skal vi, fordi vi står overfor meget større trusler end en stormagt med et lille selvværd, – nemlig islam, indvandring og ødelæggelsen af den frie nationalstat. Vi har i høj grad de samme interesser som Rusland i den kamp. Derfor bør vi finde en måde at samarbejde med Rusland på i stedet for at hidse os selv op imod hinanden.

Mine udtalelser har givet anledning til en lang række indlæg og en stærk afstandtagen fra mange personer. Det mener jeg er trist.

Det er især trist, at folk ikke gider sætte sig ind i tingene og læse op på Ruslands historie. Som Kissinger – international politiks grand old man – siger: ”For Vesten er dæmonisering af Vladimir Putin ikke en politik. Det er et alibi for ikke at have en politik.” …“Putin er en seriøs strateg, – med udgangspunkt I russisk historie.” [1]

Men det værste er selvfølgelig, at vi risikerer at snuble ind i en krig med et land, som vi overhovedet ikke har nogen interesse i at kriges med. Vores fælles fjende vil ved et sådant scenarie så kunne vinde sejren uden kamp…..

Derfor bør vi vågne op og få formuleret en fornuftig politik over for Rusland, der kan sikre en fredelig udvikling i Europa, hvor vi kan samle kræfter til at genskabe Europa som nationalstaternes Europa, og som et Europa, hvor den vestlige civilisation hersker. Det kræver stop for EU´s videreudvikling i politisk retning og stop for al islamisk indvandring til Europa.

NATO´s politik er desværre kun fokuseret på Rusland og et krav om, at Rusland skal droppe sin geopolitiske tankegang og leve op til vestlige normer. Noget der er lige så håbløst, som at få russerne til at lade være med at drikke vodka. NATO er blevet en ideologisk missionerende organisation i stedet for en pragmatisk sikkerhedsorganisation. Det skærper konflikten. [2]

Samtidig er man i NATO meget lydhør over for balternes helt forståelige patologiske had og angst for russerne. Man bør selvfølgelig tage sig af balternes angst og give dem mest mulig tryghed eftersom de er blevet del af alliancen, men man bør ikke indrette hele sin politik efter baltiske anvisninger. Balterne har lidt meget og hader den store nabo. Ligesom danskerne har haft bøvl med Tyskland gennem historien. Havde vi gjort det på samme måde over for tyskerne efter 2. verdenskrig, som NATO gør overfor Rusland i dag, så var tyskerne aldrig blevet del af Marshall-hjælpen eller af NATO. Så havde vi for altid fordømt Tyskland og tyskerne som onde mennesker, som man ikke kan stole på. Sådan som balterne desværre gør med russerne i dag. [3]

Hvis vi ønsker at undgå en konflikt skal vi tage os sammen til at tale sammen og sætte os ind i hinandens tankegang på pragmatisk måde. NATO og Vesten må droppe den missionerende tankegang, og Putins Rusland skal tvinges til at tage hensyn til sine små, nervøse naboer. Hvis vi er i stand til det, er vi forhåbentlig i stand til at opbygge et fornuftigt forhold, hvor vi kan ruste os til den forestående kulturkamp med islam, der bliver – eller rettere er – en eksistenskamp for den vestlige kultur og frihed. Og i den kamp skal vi have Rusland på vores side.

 

 

 

 

 

 

[1] https://www.washingtonpost.com/opinions/henry-kissinger-to-settle-the-ukraine-crisis-start-at-the-end/2014/03/05/46dad868-a496-11e3-8466-d34c451760b9_story.html

Læs også http://nationalinterest.org/feature/kissingers-vision-us-russia-relations-15111

 

[2] (Se min tidligere analyse af NATOs ideologiske holdning her http://puls.politiko.dk/natos-mission-og-rusland/)

 

[3] (Se mit indlæg efter et besøg i de tre baltiske lande i marts 2015 http://www.politiko.dk/b-tinget/larmen-af-frihed-og-krig)