Debatindlæg bragt i medierne

Gymnasieaftalen er et borgerligt vendepunkt

4. juni. 2016 Politiko.dk

 

Der er ikke så mange, der ved det, men da jeg stillede op til Folketinget i 2010, var mit hovedmål at få det tværfaglige projektfag, AT, afskaffet. Jeg brugte det ikke i valgkampen, for hvem uden for den snævre gymnasieverden ved, hvad AT er? Så jeg talte mest om at stoppe den muslimske indvandring til Danmark – som jeg i parentes bemærket også går temmelig meget op i!

 

Men i går lykkedes det! AT er blevet afskaffet ved den nye reform. Det er et kæmpestort skridt og en kæmpestor sejr for de borgerlige politikere, der har ønsket at få faglige kundskaber og et højt fagligt niveau tilbage i gymnasiet. Jeg har meget svært ved at få armene ned. Især fordi det ikke har været en let kamp.

 

Der er jo sket det i uddannelsespolitikken, at reformpædagogik og tværfaglighed er blevet både et venstreorienteret og et Venstre projekt. Med 2005 reformen holdt Venstre på det uddannelsespolitiske område op med at være borgerligt og smuttede over i den røde lejr. Det har gymnasiet lidt under siden 2005. Men i går trak vi – de øvrige blå partier – venstre tilbage i den borgerlige lejr. Det var ikke let.

 

Venstres udspil til gymnasiereform fra april i år var jo stadig fuldt af reformpædagogiske tudser som tværfaglighed og en ny definition på almendannelse. Man havde blandt andet tænkt sig at lægge de vigtige kultur-fag old, religion og historie sammen i en pærevælling. Det satte vi os hårdt imod og undgik det. I samme ombæring fik DF adskilt de to fagpakker på HF – kulturpakken med religion, historie og samfundsfag, og den naturvidenskabelige pakke med biologi, geografi og kemi til selvstændige C-niveau fag.

 

Det er stadig ikke gået op for mig, om der ligger dybe tanker bag Venstres uddannelsespolitiske venstredrejning, eller om det bare er embedsmændenes aftryk på den siddende minister. Men DF, K og LA har arbejdet hårdt på at fjerne de reformpædagogiske tidsler en for en. Jeg vil mene, projektet er lykkedes, selvom der stadig er dele af aftalen, jeg helst ville strege ud. Men af hensyn til at få arbejdsro om gymnasiet var vi fra begyndelsen enige om, at vi skulle forsøge at gå efter et bredt forlig, der også fik de røde med. Så derfor er der stadig en lille smule reformpædagogisk lyrik rundt omkring i aftalen, der dog ikke kan ødelægge hovedformålet: et klart mere kundskabsorienteret og fagligt gymnasiet med en høj grad af almendannelse.

 

Det lykkedes for os – udover at få AT væk og de andre ting, som jeg har nævnt – at få reduceret studieretningerne, at få indført mulighed for at skrive SRP i et fag, at få indført pensum igen, at fastholde kultur og litteratur i sprogfagene, at fastholde historie som et B-niveaufag på HF, at få reduceret brugen af 24 timers eksamen, at få mere almen historie på hhx og htx, at få skriftlig dansk gjort til en obligatorisk eksamen igen, at få styrket latin for de sproglige og få fjernet kravet om matematik B for de sproglige og at fastholde ekstern censur til eksamen på C-niveau.

 

Og så er det lykkedes at oprette en ny form for ungdomsuddannelse, der ligger mellem de praktiske uddannelser (EUD) og den akademiske ungdomsuddannelse (gymnasiet). Den nye HF uddannelse er en nyskabelse, fordi den placerer sig på et bogligt mindre ambitiøst niveau og leder frem imod de kortere videregående uddannelser – professions-baheloruddannelserne. Det er en mellemuddannelse, som vi har manglet i Danmark, siden realskolen blev afskaffet. Men det nye HF er bedre end realskolen, fordi det med særlige fagpakker rettes imod bestemte professions bacheloruddannelser – f.eks. sundhedsområdet, det pædagogiske område, det merkantile område eller de uniformerede uddannelser (forsvar, politi, brandmand). Med oprettelse af det nye HF har vi fået et differentieret ungdomsuddannelsessystem, og vi er kommet langt væk fra den svenske model med en 12 års enhedsskole.

 

Resultatet af strukturændringen og af adgangskravene (5 til gymnasiet, 4 til HF) vil være, at færre går i gymnasiet og flere tager en erhvervsuddannelse eller den nye HF. Og det har været et klart mål fra begyndelsen at opnå netop dette.

 

Hele debatten om gymnasiet har haft fokus på adgangskravene. Men det virkeligt vigtige er sket på indholdssiden. Tværfaglighed og kompetence-tænkning er blevet reduceret voldsomt, og faglighed og almendannelse er blevet styrket. Farvel til reformpædagogikken! Læg mærke til, at de to stærke fortalere for reformpædagogik – Antorini (S) og Jelved (RV) – ikke var med ved præsentationen af reformen. Det må have været for bittert at sluge de borgerlig kameler, som vi med møje havde bakset ind i reformen – ud over adgangskravet – foran de rullende TV- kameraer. Men en stor tak skal lyde til dem, fordi de trods alt gik med til aftalen. Det betyder, at gymnasiet nu kan få arbejdsro til at genskabe sig selv som en kundskabsskole med et højt fagligt niveau og en stærk almendannelse.

 

Jeg glæder mig inderligt over, at vi igen har fået et borgerligt gymnasium og at AT er død. Nu kan jeg rette mine kræfter 100 % imod at få stoppet den muslimske indvandring til Danmark!