Debatindlæg bragt i medierne

Det kommende forsvarsforlig må ikke blive en spareøvelse

Jyllands-Posten | 17.03.2016 | Side 24

af Søren Espersen udenrigsordfører, DF Marie Krarup forsvarsordfører, DF Jeppe Jacobsen hjemmeværnsordfører, DF

Vi står foran forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, der skal gælde fem år til afløsning for det gamle, der løber ud i 2017. Dansk Folkeparti er meget optaget af, at det næste forsvarsforlig ikke må blive en spareøvelse.
Danmarks forsvar er som en brandforsikring. Man ved aldrig, hvornår man får brug for den, men man ved godt, at det er umuligt at tegne en forsikring, mens taget står i flammer! Forsikringen skal tegnes i god tid, og man skal jævnligt tjekke, om den er i orden, og man skal huske at betale de årlige bidrag. Ellers står man med håret i postkassen, den dag ulykken sker.
Er der noget, der præger verden efter Den Kolde Krig, så er det uforudsigelighed. Hvem ville have gættet den 10. september 2001, at danske soldater skulle kæmpe i Afghanistan få år efter? Hvem kunne forudsige Ruslands fremvækst som stormagt og dertilhørende ønsker om plads og indflydelse i Europa og resten af verden? Hvem tør gætte på, hvad der sker i de kommende år? Forsvar af det danske territorium Vi tør ikke opsige forsikringen og tro på en fredelig fremtid, hvor der ikke er brug for et forsvar.
Men vi tør heller ikke nøjes med et forsvar, der er specialdesignet til at kæmpe i ørkener på den anden side af jordkloden - men som ikke kan forsvare det danske territorium.
Selvom forsvaret er en forsikring, er der dog en afgørende forskel - at have et forsvar er i sig selv en betryggelse, fordi det har en afskrækkende og dermed præventiv virkning. Færre har lyst til at kaste sig over Danmark og vores forbundsfæller, hvis vi har et effektivt militært forsvar. Hvis vi til gengæld lader vores territorium ligge ubeskyttet og ubevogtet hen, frister vi andre magter til at tryne os.
Derfor er det så vigtigt, at Danmark har et stærkt forsvar, der kan forsvare vores eget territorium, men også leve op til de forpligtelser, som vores allierede stiller til os. Nato har i lang tid ønsket, at vi i Danmark lever op til kravet om at bruge 2 pct. af vores bnp på forsvaret. Det gør vi meget langt fra i dag. I dag bruger vi omtrent 1,2 pct. Men vi skal arbejde trinvis frem imod de 2 pct. i fremtiden.

Besparelse på 15 pct.
Vi skal huske på, at musketereden i NATO-pagtens artikel 5, om at man skal komme hinanden til hjælp, hvis et land bliver angrebet, selvfølgelig også indebærer, at man skal forberede sig på at hjælpe både sig selv og andre. Det er ikke gratis. Men musketereden kan jo heller ikke gælde for gratister.
Så vi er nødt til at tage forpligtelsen om de 2 pct. alvorligt.
Ved det sidste forsvarsforlig blev der gennemført en besparelse på 15 pct. på forsvarets budget.
Det har gjort ondt i forsvaret at gennemføre dem, og vi er i Dansk Folkeparti ikke stolte over at have været med til disse nedskæringer.
Vi gjorde det for til gengæld at redde værnepligten. Den er vi stolte over, at vi reddede igennem.
Men nu er det tid til at se på, hvordan vi kan rette op på de skader, som de voldsomme besparelser har ført med sig.
En af de svære ting er at få forsvarets personel til at tro på, at det er en god idé at lægge sin fremtidige karriere i forsvaret. Vi ser for øjeblikket en al for stor afgang af alle grupper personel inden for forsvaret. Forsvaret mister viden, der kan tage mange år at genopbygge, når dygtige eksperter forsvinder.

Nyt materiel udsættes
Derfor skal vi politikere signalere, at forsvaret er et område, som vi prioriterer højt, og som vi godt vil bruge penge på i fremtiden. Det kan vi også signalere ved at give soldaterne det materiel, de har brug for. Vi har planlagte materielprojekter - for eksempel indkøb af kampfly og af artilleri til hæren - der er blevet udsat og udsat i lange perioder. De skal naturligvis gennemføres.
Men vi skal også se på nye kapaciteter.
For det er ikke godt nok med et lille deployerbart forsvar.
Vi skal have et forsvar, der kan forsvare vores eget territorium, og som kan mobilisere en større styrke.
Derfor skal vi omlægge forsvaret, så vi også får en mobiliseringsstyrke, og vi skal bruge reserven og hjemmeværnet mere aktivt.
Vi skal derfor øge indtaget af værnepligtige til for eksempel 7000 (imod 4.500 for øjeblikket) om året i det første forligsår og så en gradvis forøgelse for hvert år på ca. 5 pct.
Fregatter skal opgraderes Vi skal i alle værn også have våbensystemer, der kan bruges til territorialforsvar: Vi skal kunne lægge miner ud i vores eget farvand; vi skal have mulighed for at opdage ubåde i vores område (vi skal udruste vores nye maritime helikoptere, så de kan det), og vi skal i gang med en planlægning om at opbygge vores egen ubådsstyrke.
Vi skal have også have et luftværn, så vi kan sikre os imod flyangreb, og vi skal have panserværn, så vi kan kæmpe imod kampvogne. Vores soldater skal øves i forsvarskamp af det danske territorium, og vi skal have et stærkt afvisningsberedskab i flyvevåbnet, så vi kan hævde vores suverænitet både i Syddanmark og omkring Grønland.
Dertil kommer, at vi skal kunne bruge vores fregatter fuldt ud. De skal derfor have den ekstra besætning, som de endnu ikke har fået bevilget, samt opgraderes med den bevæbning, der oprindeligt var meningen.
Med denne opgradering og omlægning af vores forsvar vil vi få mere dybde i strukturen, vi vil blive i stand til at forsvare vores eget territorium, og vi vil være i stand til at leve op til vores forpligtelser over for Nato.
Vi ved godt, at man ikke kan få det hele på en gang. Men vi er nødt til at lægge en fornuftig plan for, hvordan vi kan implementere en opgradering af forsvaret på lang sigt, så vi ikke mister vores forsikring. For husk: Det er for sent at ringe til forsikringsselskabet, når flammerne slikker op over taget.