Grundlovstale 2015

Grundlovstale 2015

Truslerne imod grundloven i 2015

Vi holder grundlovsmøder i dag for at fejre den lov, som vi har besluttet skal være den grundlæggende i Danmark. Det er en historisk dag for os, fordi den lov, der trådte i kraft den 5. juni 1849 har tjent os så godt. Netop en historisk dag som i dag må det være muligt at forstå sammenhængen mellem fortiden, nutiden og fremtiden. Og gøre klart, hvor vigtigt det er, at nye generationer forstår, at de får overdraget en vigtig gave og opgave fra tidligere generationer. Nemlig at føre Danmark videre. En gave – fordi Danmark er et lykkeligt land og en succes. Og en opgave – fordi det ikke er så let, at føre en succes videre.

 

Vore forfædre byggede på det nationale, på sproget, på sangen, på kulturen, på kristendommen, som det fremgår af de sange fra Højskolesangbogen, - som forhåbentlig bliver sunget over hele landet i dag ved de mange grundlovsmøder. Hvis vi vil føre Danmark videre i respekt for fortiden, må vi ikke kaste den fælles kultur bort i overmod. Og det er det, der vil ske, hvis man følger nogle af de forslag, der har været fremme om grundlovsændringer.

 

Vi har en fremragende grundlov, der har tjent os godt i mange år. Der er ingen grund til at ændre ved den. Den udtrykker kernen i vores fællesskab. Den udtrykker sammenhængskraften, dvs. kulturen i Danmark. Den udtrykker viljen til at leve sekulært (dvs. uden religiøse love) og lave vores egne love via det demokratiske system. Men den giver også plads for vores traditionsrige kongehus, som vi alle sammen holder så meget af. Og den giver borgerne nogle nødvendige frihedsrettigheder. Den udtrykker det danske folks kristne tro, som grundlaget for landet ved at give Folkekirken en særstilling. Og den pålægger os at tage del i forsvaret for fædrelandet, når det er truet. Gud, Konge og Fædreland – alt er det der i vores Grundlov. Heldigvis. Og det skal blive ved med at være sådan.

 

 

Der er nogen, der mener, at menneskerettighederne skal ind i Grundloven. Menneskerettigheder er blevet vore dages nye religion.  Menneskerettighederne omtales som ”universelle” – og det betyder jo, at de skulle være gældende til enhver tid og på ethvert sted. Det svarer til muslimernes tro på Koranens ord og shariaens regler. De er indiskutabelt rigtige overalt til enhver tid, fordi Allah siger det. Men det er overtro, at der findes regler, der er sådan. Vores love er ikke universelle og skal ikke gøre som om, de er det, - de er funderet i beslutninger og de kan naturligvis laves om ved vores almindelige lovproces i Folketinget. Grundloven er en sekulær, praktisk og velfungerende lov for Danmark. Ikke spor universel eller evigt gyldig. Den er virkelighed, hvor menneskerettighederne er religion.

 

Men menneskerettighederne er igen og igen anledning til problemer for Danmark og for vores glimrende grundlov. Et malende eksempel er indfødsrets-området. Det vil sige tildeling af statsborgerskab.

 

De sidste år har det været helt absurd. Folketinget har skullet stemme om flere love, der skulle give mange mennesker statsborgerskab i landet. Men Folketinget har også fået at vide, at nogle af de personer, der stod i lovforslagene var mistænkte af PET for at være til fare for rigets sikkerhed. Det var bare kun regeringen og PET, der vidste, hvem personerne var. Regeringen ville ikke sige, hvem det var og regeringen ville ikke vente med at give personerne statsborgerskab, selvom PET altså advarede imod, at vedkommende kunne være farlige for Danmark.

 

Når man først har fået dansk statsborgerskab har man en mængde umistelige rettigheder. De vigtigste er stemmeret og sikkerhed for, at man ikke kan udvises af landet under nogen omstændigheder, - heller ikke selvom man begår terrorhandlinger i Danmark. Dansk Folkeparti stemte naturligvis imod loven. Men det var vi alene om.

 

Hvordan kunne den røde regering dog se det som en god løsning at give et dyrebart, dansk statsborgerskab til personer, der er under mistanke for at kunne være til fare for Danmark og danskerne?

 

Jo, det har regeringen gjort, fordi der er en menneskerettighedskonvention, - ”FN-Konventionen om statsløshed” fra 1961, der giver personen ”ret” til statsborgerskab. Der står godt nok i §44 i den danske grundlov, at det er det danske folketing, der tildeler statsborgerskab. Det er derfor der skal stemmes om lovene om indfødsret i folketingssalen. Men hvorfor har regeringen sat de mistænkte på lovene? Og hvorfor kan Folketinget så ikke få at vide, hvem de mistænkte er? Så ville de partier, der er imod at give statsborgerskab til potentielle terrorister have en mulighed for at stille ændringsforslag om at tage den mistænkte af loven og så stemme ja til resten og dermed undgå at skulle genere en lang række uskyldige mennesker. Men regeringen har gang på gang ikke villet give disse oplysninger. Folketinget kommer dermed til at arbejde i mørke og uden viden om, hvad partierne stemmer om.

 

Man kunne jo så håbe på, at regeringen havde arbejdet hårdt på at træde ud af ”Konventionen om statsløshed”, for at undgå denne absurde situation i fremtiden. Men nej, heller ikke dette har regeringen gjort.

Det er dybt utilfredsstillende for Folketinget at skulle arbejde på denne måde, og det er dybt uansvarligt, at regeringen ønsker at give statsborgerskab til personer, der af PET anses for at kunne være til fare for rigets sikkerhed. Det er regeringens opgave at tage vare på Danmarks sikkerhed, ikke på tossede konventioner.

 

På denne absurde facon tilsidesættes grundloven og konventionen baseret på menneskerettigheder får lov at dominere. Både den sunde fornuft og den gode danske grundlov gøres til grin. Det er trist, det er forkert og det gør Danmark til et dårligere land at leve i. Det skal der gøres op med.

 

Derfor har DF flere gange fremsat forsalg om at Danmark skal udtræde af Konventionen om statsløshed. Vi vil vise grundloven respekt og have lov at bruge vores sunde fornuft i stedet for at undergrave rigets sikkerhed af hensyn til en menneskeretskonvention. Kort sagt skal vi turde sige højt, at menneskerettighedskonventioner IKKE står over vores grundlov. Ikke bare den om statsløshed, men også alle de andre konventioner, som forhindrer Danmark i at føre en fornuftig politik.

 

Religionen og grundloven.

Men er der andre fænomener end menneskerettighederne, der truer den danske grundlov ved at hævde overhøjhed i forhold til den. Hvad med religion og grundloven – kristendommen og islam, Biblen og Koranen?

Når man spørger kristne og muslimer, hvad der står højest, grundloven eller deres religiøse skrift, så svarer virkelig mange, at det gør henholdsvis Koranen eller Biblen. Har vi et problem her? Ja og Nej.

 

Lad mig begynde med Koranen. Islam er en lovreligion og en lang række af de love, man som muslim er forpligtet til at overholde stammer fra Koranen. Loven, der kaldes sharia, er afgørende for, om man kommer i himlen eller ej. Helvede er for en muslim et forfærdeligt sted, der beskrives grundigt i Koranen. Man bliver brændt af solen, man tørster og man bliver straffet hårdt, - for eksempel ved at få huden flået af. Når man så har fået den flået af en gang, får man en ny hud, som kan blive flået af en gang til. Det er ikke særlig sjovt, og selvfølgelig noget, som kan skabe en voldsom frygt. Derfor er det ikke for sjov, at man skal overholde shariaen. Men giver det et problem for grundloven? Kan man ikke både overholde grundloven og shariaen?

 

Her har vi et alvorligt problem. Hvor vores grundlov giver ligestilling mellem mænd og kvinder, stiller shariaen kvinder lavere end mænd. Derfor kan de ikke arve så meget som mænd og derfor kan de oftest ikke selv bestemme, hvem de vil giftes med. Og derfor må mænd slå dem. Det står desværre i Koranen.

 

Muslimer er også mere værd end vantro, dvs. ikke-muslimer. De er et hierarki mellem religionerne. Islam er øverst, så kommer jøder og kristne, der godt må leve i et muslimsk land, men som skal have en lavere status og betale en særlig skat. Nederst kommer polyteisterne og de gudløse, der ikke har lov til at leve. De skal dræbes. Det samme skal en muslim, der forlader islam. Det er jo ikke helt i overensstemmelse med den danske grundlov at agere på den måde.

 

Når det kommer til ytringsfrihed og religionsfrihed er der også kæmpestore problemer. Man må ikke fornærme Profeten Muhammed og man må i en del udlægninger af islam hverken tegne Muhammed eller andre mennesker.

 

Hvor vores grundlov giver mulighed for at lave love i Folketinget, så anerkender shariaen kun shariaen som grundlov. Alt hvad der strider imod shariaen, fører til helvede og kan ikke anerkendes. Og et demokrati strider imod shariaen. For et demokrati går jo ud på, at det er almindelige mennesker, der laver lovene. Lovene er i islam lavet af Gud og de bør helst fortolkes af folk, der har forstand på guds lov – dvs. præster og imamer. Derfor har man jo også ganske udemokratiske styrer i Iran og Saudi Arabien. Og man har ret store problemer med at opretholde demokratiet i Tyrkiet.

 

Men kan man ikke bare lave om på det? Kan man ikke bare tolke Koranen på en anden måde? En mere moderne facon? Det som for eksempel Naser Khader og Ayan Hirsi Ali foreslår. Det ville jo åbne for en moderne version af islam, så islam kunne forenes med demokrati og frihed.

 

Selvfølgelig ville man kunne det, hvis man ville. Problemet i islam er bare, at Koranen har en helt særlig status, der har gjort, at der er meget få muslimer, der har været villige til at lave dette kompromis. Koranens særlige status afhænger af det, der kaldes Åbenbarings-dogmet i islam. Det går ud på, at Koranen er Allahs eget direkte ord, der er åbenbaret for Muhammed. Koranen er en slags radio-udsendelse på skrift eller en slags båndoptagelse af det, som Allah sagde til Muhammed i årene 611 – til hans død i 632. Det opfattes altså som Allahs egne og uforfalskede ord. Koranen er på den måde ikke skrevet af mennesker, men faktisk af Allah selv. Så er det jo svært at sige, at mennesker, der tror på Allah som en almægtig og ufejlbarlig gud, godt må udlægge hans ord på moderne måder. Når der står, at kvinder står under mænd, så mener han det nok. Og så kan man ikke sige, at lige den dag, var Allah i dårligt humør eller Muhammed hørte ikke ordentligt efter, og derfor kan man godt sige, at Allah egentlig mener noget helt andet. Derfor er det meget vanskeligt at udlægge Koranen på nye og moderne måder. Men det har været forsøgt.

 

I middelalderen sagde nogle muslimske filosoffer, de såkaldte mutazilitter, der var præget af græsk filosofi og ideen om menneskets fornuft, at koranen nødvendigvis måtte være en historisk ting, der var skabt af mennesker. Derfor kunne al verdens visdom ikke være i den bog. Den kunne godt være vigtig og klog, men ikke udtømmende og den kunne ikke stå over fornuften. Disse frie tanker, der gav vide muligheder for at tolke Koranen frit, blev imidlertid forbudt og det blev vedtaget som et muslimsk dogme, at Koranen er evig og uskabt – dvs. at den var til før verden blev skabt. Den blev så dikteret til Muhammed i hans levetid. Men Koranen er ifølge dogmet ikke skabt i historien. Den er ikke et historisk dokument skrevet af mennesker. Dette er et dogme i de fleste former for islam i dag. Skal man reformere islam bør man gå tilbage til mutazilitterne og bruge deres tanker. Det mener jeg, er muligt og nødvendigt. Desværre bliver man i dag betragtet som kætter og frafalden, hvis man som muslim fremkommer med sådanne tanker. Det er et farligt arbejde at beskæftige sig med Koranen på en anderledes måde.

 

Hvis man læser Koranen, som den står, og man tager Åbenbaringsdogmet alvorligt, så er Koranen mildest talt i modstrid med grundloven. Vi ser også moderne organisationer som Hizb Ut Tahrir og Kaldet til islam opfordre til at afskaffe demokratiet og ligestillingen i Danmark. De unge medlemmer af organisationerne er veluddannede og har læst Koranen grundigt og tager den meget alvorligt. Så alvorligt, at de ønsker at føre budene ud i livet. Det er en trussel imod grundloven og demokratiet.

 

Der er mange, der med rette siger, at selvom Koranen er en uhyggelig bog, så er der jo mange fredelige muslimer. Så kan det jo ikke være så vigtigt, hvad der står i den. Og heldigvis ER der mange fredelige muslimer. Der er mange, der ikke har læst Koranen og stoler mere på en fredelig tradition, som de har fået overleveret fra deres forældre. Det er rigtig godt.

 

Problemet er bare, at fredelige muslimer kan finde på at læse Koranen og gå meget op i den. Og så er der en risiko for, at de bliver påvirket af budskaberne og fører dem ud i livet. Det er den proces vi ser i gang i hele Europa. Unge muslimer, der er vokset op i ret afslappede muslimske hjem, bliver grebet af troen, læser Koranen og bliver mere bogstavtro end deres forældre. Der er i dag betydeligt flere piger med tørklæde, end der var for 20 år siden. Udviklingen går imod mere ekstrem og bogstavtro islam. Og det er en trussel imod grundloven og demokratiet.

 

Når man taler om disse ting om islam og muslimer, så er det utrolig vigtigt altid at understrege, at det er islam der er problemet. Ikke muslimer. Muslimer er selv ofre for systemet islam, men de er naturligvis hverken bedre eller dårligere mennesker end andre. Det er meget vigtigt at understrege. Så når jeg siger, at islam er en trussel imod grundloven, så er det lige præcis islam jeg mener og ikke muslimerne. Men islam og Koranen ER en trussel imod frihed og demokrati.

 

Men hvad så med biblen og kristendommen? Er der ikke også en trussel imod grundloven og demokratiet her?

 

Nej. Faktisk er kristendommen en af årsagerne til at vi har et demokrati i Danmark. For den inspiration til lovgivning, der kommer fra Biblen er sekulær. Jesus siger i Det Nye Testamente: ”Giv Gud, hvad Guds er og Kejseren, hvad Kejserens er.” Det betyder i vores protestantiske udlægning, at vi skelner imellem det verdslige og det åndelige, det politiske og det religiøse. Love er menneskeskabte og har ikke noget med religion at gøre.

Det sjove er jo, at det er vores religion, der siger, at lovene er sekulære og ikke hellige. Så hvor man i islam ikke kan skelne mellem religion og politik, ideologi og religion, jura og teologi, så er skellet meget klart i kristendommen. Derfor mener jeg, at kristendommen er en kilde til demokratiet og ikke en trussel for demokratiet.

 

Afslutning

På en grundlovsdag kan vi mærke historiens vingesus. Vi bør føle taknemmelighed for, at Danmark er så godt et land at leve i, og vi bør her forstå, hvor stor og svær en opgave det er at føre et land videre. Det er fristende at ty til den moderne menneskerets-religion, ty til konventioner af forskellige slags, hvor man klynger sig til et bestemt system for at være helt sikker på at gøre det ”rigtige” – det universelt rigtige. Men vi skal turde se i øjnene, at et sådant system ikke findes. Der findes kun os og vores ansvar for at træffe gode beslutninger om vores fremtid – f.eks. om hvilke love, der skal gælde. Det ansvar skal vi turde tage på os i stedet for at flygte ind i menneskerettigheds-religionen. Vi skal tage debatten om konventionerne og om grundloven. Og vi skal ikke vige tilbage for at bruge vores sunde fornuft i stedet for at kaste os på knæ for menneskerettighederne. Samtidig skal vi besinde os på vores fortid og vores åndelige grundlag. Vi må forstå, at kristendommen udgør et åndeligt fundament og en kilde til det system vi har i dag. men også at det er truet af både menneskerets-religionen og islam.

 

Men vi skal fortsat bruge vores sunde fornuft, ligesom vores forfædre gjorde, da de skrev og vedtog den danske grundlov som vi fejrer i dag.

 

Tillykke til os alle sammen med grundloven, - og glædelig grundlovsdag.